Det pædagogiske personale

På Møllegården har vi valgt at sammensætte personalegruppen tværfagligt, og ud fra den enkeltes kvalifikationer.
Det pædagogiske personale er sammensat på følgende måde:

1 pædagog/leder
3 pædagoger
1 pædagogisk medarbejder/PGU`er
1 pædagogisk medarbejder/tømmer
1 pædagogisk medarbejder/musiker
2 pædagogmedarbejder
1 kontor assistent

Peter Svendsen

Jeg er gift med Dorte, sammen har vi tre voksne børn - Jesper, Lise og Nikolaj - vi har fem børnebørn og vi er bosat i Brønderslev. Jeg er uddannet pædagog fra Aalborg Seminarium, og daglig leder af Møllegården.

Ud over det ledende administrative arbejde, deltager jeg fast i møder i Møllegårdens bestyrelse. I det daglige arbejde med brugerne, beskæftiger jeg mest med ridning, glasværksted, bygge/renovere, og nyder specielt de udendørs aktiviteter på Møllegården. Jeg tager gerne en rolle som tovholder, når vi arrangere ture og ferier med vores brugere.

Lone Jensen

Jeg bor i Pandrup sammen med min mand Jan. Sammen har vi 2 voksne sønner.

Jeg blev på UCN Aalborg i 2019 uddannet pædagog med speciale i social- og special pædagogik. Der forinden har jeg i godt 25 år arbejdet som pædagogmedhjælper, de fleste af årene inden for specialområdet.

På Møllegården står jeg for kantinen, hvor de unge på skift deltager i fremstilling af dagens frokost. Oprydning og opvask er også opgaver der er knyttet til det at være på kantineholdet. Selvfølgelig tales der om god mad og sundhed.

Min fritid bruger jeg på familie og venner. Jeg kan lide lange gåture og besøg i det lokale motionscenter hvor jeg også er en del af bestyrelsen. Ellers følger jeg på sidelinjen mine voksne sønner spille fodbold.

Tina Jensen

Jeg hedder Tina Jensen, bor i Brønderslev, gift med Thomas og sammen har vi 2 børn, Mille og Sebastian.
Jeg er uddannnet fra Hjørring Seminarium i 2000 - og har siden da arbejdet som hjemmevejleder/pædagog i bofællesskaberne i Brønderslev - først i Knudsgade og derefter på Brandur alle`5, da bofællesskabet flyttede dertil i 2004.
Jeg vil sammen med de unge mennesker bl.a. være at finde på de kreative værksteder i huset.
Min fritid bruger jeg også på mange forskellige kreative sysler, og er glad for at deltage i kreative kurser. Jeg deltager ofte og gerne i mini børns aktive liv i sportsverdenen - er også selv aktiv i sportslivet, hvor jeg bl.a. cykler mm. Er også glad for at være i naturen og gå ture med vores hund.

Philip Vestergaard Jensen

Mit navn er Philip Vestergaard Jensen, jeg bor sammen med min kæreste og vores 2 børn på en landejendom uden for Sulsted. Jeg er uddannet social pædagog i 2012, og har arbejdet med forskellige målgrupper i botilbud, inden jeg startede på Møllegården. Inden min uddannelse til social pædagog, har jeg været ca. 10 år i forsvaret.

På Møllegården er jeg tilknyttet aktiviteterne omkring vores dyr, samt træ/metal værksted. Hvor jeg sammen med de unge, sørger for at vores dyr, har det godt. På værkstederne fremstilles mange forskellige kreative ting.

I min fritid bruger jeg tid på fiskeri, knivmageri, koncerter, festivaler og hygge med familien

Claus Olsen

Jeg er gift med Jeanette, som jeg har to piger sammen med, og vi er bosat i Aså.
Jeg er oprindelig uddannet købmand, og arbejdede i butik i næsten 10 år før jeg skiftede branche.
Efter at havde været lidt omkring med forskellige job, som bla. post, tankpasser og vikar i forskellige børnehaver - og en fast stilling i en børnehave i Dronninglund - endte det med jeg tog en PGU – uddannelse. I den forbindelse fik jeg kontakt til Møllegården, via et praktikophold i Møllehuset. Jeg blev ansat på Møllegården 1-10-2004.
De hold, jeg har på Møllegården, er IT – musik – havehold. I store træk er det mine ”hovedhold”, men jeg har også haft andre udehold, og været med til at lave musical m.m. I min fritid spiller jeg musik, løber og hygger med familien.

Tage Skovly Christensen

Jeg er gift og har 1 barn. Jeg er uddannet tømrer og glarmester.
Arbejder mest med de unge omkring vedligeholdelse, renovering og ombygning af gården. Derudover har jeg træ/metal værksted, hvor vi f.eks. laver småting, som fuglehuse, fuglekasser, spil,  m.m. Vi hjælper også de andre hold med at samle og montere.

Per R. Møller

Jeg er bosat i Brønderslev, gift med Laila, som jeg sammen med har 2 gæve voksne drenge.
Oprindeligt er jeg uddannet tømrer og gulvmontør. Efter en del år i håndværkerbarnchen var jeg 20 år musikhandler, heraf de senest 15 i Musikcentret i Aalborg, hvorfra mange sikkert kender mig - ligesom fra mine snart 35 år som medlem i orkestret HOOP.
Fritiden bruger jeg til lystfiskeri i de omkringliggende åer, en køretur på motorcykel samt selvfølgelig en del musik og sang, bl.a. i mit lille hjemmestudie.
På Møllegården arbejder jeg tæt sammen med Claus og de unge mennesker på Pedel-/IT-/musik og udeholdet - hvor vi skal holde pænt orden rundt omkring i og på gården, lave andre udeaktiviteter, og så selvfølgelig spille en masse god musik.

Marianne Mechlenburg

Jeg er gift med Søren og bor i Gerå på et lille landsted, sammen med en stald fyldt med heste...
Jeg er egentlig uddannet på kontor, men har prøvet lidt af hvert. Bl.a. har jeg været handicaphjælper i 10 år, og arbejdet som hjælper ved en ridefys.
På Møllegården tager jeg mig af alt omkring hestene, og selve handicapridningen med vores borgere.
Alt min fritid går med at træne, passe og ride vores travheste i løb.

Bonnie Hyttel Larsen

Jeg bor i Jerslev sammen med kæresten Rene.
På Møllegården fungere jeg som en ekstra hånd på nogle af aktivitetsholdene, bla. på rideholdet, madholdet og keramikholdet.Tillige har jeg andre praktiske ansvarsområder, som jeg skal passe.

I min fritid går jeg til vandaerobic, cykler og hygger med hjemlige sysler.