De unge fortæller

Hej mit navn er Betinna.
Jeg bor i Frederiksgade i Brønderslev og arbejder på Møllegården. Jeg har det godt på Møllegården, hvor jeg er på Musik/IT/Pedel holdet. Vi rydder op og kører på lossepladsen. Om sommeren er vi i haven, hvor vi slår græs. Jeg har været med til at lave hylder på loftet til vores ting. Og vi har lavet nye hylder i vores garderobe skabe. Jeg er også i kantinen, hvor jeg laver mad, dækker bord og rydder op. Jeg kan godt lide at lave tærte og så smager de godt.
Vi skal snart til Norge på skiferie, og det glæder jeg mig til. Når vi er i IT lokalet, kan jeg bedst lide at skrive sangtekster af. Det er sjovt at sætte billeder på bagefter..
Jeg har nogle gode venner på Møllegården, som jeg er glad for at være sammen med.

Hej, jeg hedder Ida

Jeg har været på Møllegården ca. 4 år.
På Møllegården spiller jeg musik, tegner på Computeren, laver IT.
Om Onsdagen er jeg i kantinen, hvor jeg er med til at lave mad til os alle sammen.
Om sommeren er jeg med i haven og slå græs.
Når der er lidt pause, spiller jeg fodbold med drengene. Om fredagen er jeg enten i svømmehallen eller i hallen, hvor vi laver gymnastik, spiller dødbold, (Ida fortæller, at dør man, så skal man løbe ned i den anden ende, før man kan være med igen.)
Jeg kan godt lide kreativ, der tegner vi og laver ler. Nogen gange kører vi på biblioteket og låner en masse gode nye bøger.
Møllegården er et godt sted og jeg kan godt lide at være her.

Hej jeg hedder Claus.

På Møllegården er jeg sammen med Per og Claus, på Musik/pedel/IT holdet.
Jeg synger i Rockbandet, hvor vi nogen gange er ude at give koncert. Det er sjovt at have musik.
På IT holdet, skriver jeg nogen gange sange, og så surfer jeg på nettet, det er jeg god til.
Når jeg er på have/pedel holdet slår jeg græs, ligesom jeg gør i bofællesskabet.
Det er sjovt at være på Møllegården, især når jeg driller pædagogerne.

 

Hej jeg hedder Morten Greve, jeg bor i Vrå.

På Møllegården er jeg på Musik/IT/Pedel holdet. Her har jeg nogen super gode venner, som jeg hygger mig med hver dag.
Når vi spiller i musik lokalet, er der fuld gas på, og jeg er en af forsangerne. Thomas Helmig, peter Belli og Krebs er nogen af mine favoritter.
I IT værkstedet laver vi mange forskellige ting. Jeg kan godt lide at skrive noget om Dan Turell, for jeg synes det er spændende. Når vi går derude og arbejder, er mine kammerater gode til at hjælpe med at løfte de tunge ting som vi sommetider skal have flyttet. Om morgenen når vi møder ind, møder man altid de dejligste mennesker, som siger god morgen.

 

Hej, jeg hedder Kim og bor i et bofællesskab i Dronninglund. 

Jeg er glad for at arbejde på Møllegården, og synes det er dejligt at der er så mange spændende arbejdshold og tilbud på min arbejdsplads.
Jeg er specielt glad for vores islandske heste, som jeg er ude at snakke med hver dag.
Men jeg er også glad for de mange andre dyr vi har på gården. Jeg tror jeg er en rigtig god dyreven.
Om mandagen er jeg på kantine holdet, her laver vi som regel varm mad, men også en masse andre slags mad.

På Møllegården har jeg mange gode venner - sammen med dem øver jeg musik, og spiller i Møllegårdens Rockband.
Jeg kan rigtig godt lide vores fredage, for der er vi i svømmehallen. Efter svømmeturen hygger vi os med en sodavand, og så er jeg klar til at holde weekend.

 

Hej, jeg hedder Rikke.

Jeg er på musik/IT/pedel holdet.
Når der er sommer, er vi meget i haven, piller ukrudt op, slår græs, så den ser pæn ud.
Når der er tid til det og der er dårligt vejr, er vi nogen gange i IT lokalet, hvor jeg spiller og tegner på Computeren.

Om mandagen er jeg i kantinen, hvor jeg laver mad til mine kammerater
Om torsdagen spiller vi musik, det kan jeg godt li. Jeg spiller på tamburin og jeg er god til at følge rytmen.
Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med dyrene og snakke med dem.